Paul Dessau ( 1894-1979) var en tysk komponist og dirigent. I 1909 dimitterede Dessau som violinist fra Klindworth-Scharwenka konservatoriet i Berlin. I 1912 blev han répétiteur ved Stadttheater i Hamborg, hvor han studerede Felix von Weingartner og Arthur Nikisch værker og blev undervist af Max Julius Loewengard i klassisk komposition. I 1915 blev han anden kapelmester ved Tivoli teateret i Bremen, men blev følgende år indkaldt af hæren. Efter 1. Verdenskrig blev Dessau dirigent ved Kammerspiele Hamborg og arbejdede følgende fra 1919-1923 som répétiteur og kapelmester ved operahuset i Cologne under Otto Klemperer. I 1923 blev han kapelmester i Mainz og dernæst ansat som hovedkapelmester ved Städtische Oper Berlin under Bruno Walter. I 1933 immigrerede Dessau til Frankrig, flyttede videre til USA, New York, i 1939 og bosatte sig følgende i Hollywood. Først i 1948 vendte han tilbage til Østberlin sammen med sin anden kone, forfatterinden Elisabeth Hauptman. Dessau underviste ved Staatliche Schauspielschule og fik i 1949 tilbudt et professorat.