Nicky Silver

Hurtigttalende Nicky Silver er født i Philadelphia og var stort set ukendt, indtil fremragende anmeldelser i 1993 og 1994 bragte ham frem i rampelyset. Hans hylende morsomme skuespil, PTERODACTYLS, blev opført på Vineyard Theatre i New York i efteråret 1993 (Drama Desk nominering Best Play, Oppenheimer Prize, Best First Play). Derefter blev det sat op i Boston, Los Angeles og Denver. I 1995 slog han sig igen sammen med Vineyard Theatre og producerede RAISED IN CAPTIVITY, der fik yderst gode anmeldelser af The New York Times. Skuespillet blev en kæmpe succes. Off-Broadway komedien THE FOOD CHAIN havde urpremiere i New York i 1995, og igen var anmelderne ellevilde. Før PTERODACTYLS skrev Silver FAT MEN IN SKIRTS, der blev produceret af The Mammoth Theater i Washington D.C. Skuespillet hittede blandt Washingtons anmeldere og blev nomineret til 3 Helen Hayes priser.