Morten Korch

Morten Luther Gudmund Korch (1876- 1954) var en dansk forfatter. Han udgav i alt 123 titler, solgte over 6 mio. eksemplarer alene i Danmark og modtog i 1937 Ridderkorset. Han var folkekær forfatter, hvis foretrukne miljø var det gammeldags landbrug, småindustrien og købmandsgården, som bunder i traditioner. Det præindustrielle Danmark, som hviler i gamle traditioner, bliver forstyrret af et udefra kommende element. Generelt er handlingsforløbene opbygget ligesom eventyr og kan let overføres på aktantmodellen. Personerne er 'flade', og problemerne skildres via kampen mellem det gode og det onde, som dog altid ender lykkeligt, men stilen kan dog ikke betegnes som eventyrlig eller fantastisk. Morten Korch var konservativ og patriarkalsk i sine holdninger, og troede på konservative kristne moraler.