Michael Frayn

BearbejderWILD HONEY
ForfatterNOISES OFF
ForfatterHERE
ForfatterDEMOCRACY
ForfatterCOPENHAGEN
ForfatterCLOUDS
ForfatterBENEFACTORS
ForfatterSNEEZE, THE

Den engelske dramatiker, klummeskribent, reporter og oversætter Michael Frayn blev født d.8. september 1933 i en forstad til London. Hans mor, der engang var en lovende violinist, døde, da Frayn kun var 12 år og hans far, der var reparatør for et taglægger-firma, var tvunget til at tage den unge dreng ud af privatskolen til fordel for en billigere offentlig uddannelse. Alt til trods, befandt Frayn sig godt i sit nye miljø. Under sin opvækst i Ewell, Syd London, udviste den unge dreng et talent for både musik og poesi, og som teenager vidste han, at han ville forfølge forfattervirket. Efter et kort ophold i hæren, hvor han arbejdede som russisk tolk, studerede han ved universitetet i Cambrigde. Han dimitterede i 1957 med en grad i videnskabsteori og påbegyndte videre sin skrivekarriere som klummeskribent for the Manchester Guardian (1957-62) og The Observer (1962-68). I samme periode udgav han adskillige essaysamlinger og skrev en række romaner bl.a. ”The Tin Men” (1965), ”The Russian Interpreter” (1966) og ”A very Private life” (1968). Frayns første skuespil var et bestillingsarbejde, en "en-akter", men blev afvist af produceren. Frayn blev irriteret og besluttede, at han ville skrive flere skuespil og være sin egen producent. Uheldigvis var ”The Two of Us” (1970), næsten katastrofal, produktionen fik kun indtjent udgifterne takket være skuespillerne. Fayn blev kritiseret af anmelderne og spyttet på af publikummerne. Frayn fortsatte ufortrødent med at skrive til scenen og hans følgende værker blev mødt med stor succes.