Marsha Norman

Marsha Norman blev født den 21. september, 1947 i Louisville, USA. Norman voksede op i et fundamentalistisk hjem, hvor hun havde forbud mod at lege med andre børn, samt at se fjernsyn og film. Isoleret som hun var, skabte hun sin egen verden, og hun mener selv at dette førte til at hun blev forfatter. Norman har filosofi som hovedfag fra Agnes Scott College i Georgia. Efter endt studie arbejdede hun som journalist på Louisville Times. Hun debuterede i 1977 med værket GETTING OUT, som blev en stor succes. Norman flyttede derefter til New York hvor hun skrev flere enaktere samt stykkerne CIRCUS VALENTINE (1979), og ‘NIGHT, MOTHER (1983), alle til Actors’ Theatre i New York. Hun modtog Pulitzer Prisen for ’NIGHT, MOTHER, som yderligere blev indstillet til 4 Tony Awards. Fire år senere udkom Normans første roman, THE FORTUNE TELLER. Herefter fulgte værkerne FOUR PLAYS (1988) samt Broadwaymusicalen THE SECRET GARDEN (1991). Siden 1994 har Marsha Norman arbejdet i lærestaben på The Juilliard School. Af priser har Norman foruden Pulitzer Prisen modtaget Susan Smith Blackburn Prisen, Hull-Warriner Prisen og The Drama Desk Awards for ‘NIGHT, MOTHER (1983); en Tony Award og The Drama Desk Award for THE SECRET GARDEN (1992); The John Gassner Medallion, Newsday Oppenheimer Prisen, og The American Theatre Critics Association Citation for GETTING OUT.