Kai Normann Andersen

KomponistDYVEKE

Der findes næppe mange danskere, som ikke kender Kai Normann Andersen (1900-67). Han var en komponist, som efterlod over 900 melodier, hvoraf mange siden er blevet evergreens. Han er særligt kendt og elsket for sin musik til 30'ernes, 40'ernes og 50'ernes danske film, syngespil og revyer. Endnu den dag i dag bliver hans populære sange stadig spillet i radioen, på TV og ved koncerter, hvor nutidens sangere og musikere ofte tilpasser dem aktuelle genrer. Kai Normann Andersen komponerede meget af sin musik til tekster af Mogens Dam og Poul Henningsen. Musik, hvor det at få toner og rytme til at følge tekstens indhold, var i fokus. Mange af sangene, blev skrevet og komponeret så godt, at de i dag er lige så aktuelle, som da de kom frem. Kai Norman Andersens musik er folkelig på den allerbedste måde - den er smilende, vemodig, lattermild, vuggende, swingende og livsglad - og den er dansk!