Julie Maj Jakobsen © Sofie Amalie Klougart

JULIE MAJ JAKOBSEN (f. 1982) blev uddannet fra Dramatikeruddannelsen v. Århus Teater i 2010 og er siden blevet en markant stemme i dansk teater. Hun var en del af det kunstneriske hold på Teater Momentums vol. 4 og er desuden blevet opført på bl.a. Aalborg, Odense og Århus Teater, Teater Grob, Svalegangen, Mungo Park Kolding, Teater Hund og co., Teatret ved Sorte Hest og Baggårdsteatret.
Hun modtog en Reumerts talentpris i 2012 for stykket FORSAMLINGSHUSET og blev med FUCKING FATTIG reumertnomineret til prisen som årets dramatiker i 2013. I 2018 vandt hun prisen som Årets dramatiker for AFTENLANDET, som også er solgt til flere produktioner i Tyskland.