John Guare blev født i New York 1938. Han skrev sit første skuespil som 11-årig og blev hurtigt utilfreds med de engelske kitchen-sink-dramaer. Han efterstræbte et teater, der ville proklamere virkelighedens indre sandhed frem for dens overflade. ”Teateret er et sted for drømme, hvor du fremsætter din underbevidsthed og gør den virkelig,” hævder Guare. Efter at have studeret ved Yale University tog Guare ud for at udvikle sin egen unikke form for teatralsk komedie og vandt hurtigt en Obie Award for sin enakter “Muzeeka” (1968). Først i 1970 fik han et gennembrud på nationalscenen med ”House of Blue Leaves”, et sortkomisk angreb på de amerikanske værdier, der forstyrrede det realistiske teaters konventioner ved netop at inddrage køkkenvasken, sange og direkte henvendelser til publikum. I 1971 skrev han librettoen til ”Two Gentlemen of Verona”, en pop-rock-musical adaption af Shakespeares skuespil, som han udarbejdede sammen med komponisterne Galt Macdermot og Mel Shapiro. Musicalen blev designet til at kunne spille i ladet på en lastbil, så den kunne turnere rundt i New Yorks parker, men blev så stor en succes, at den flyttede ind på Broadway og vandt en Tony Award for bedste musical. Måske beskriver Guare bedste selv sin personlige kamp med det realistiske drama, når han spørger: ”Vælger dramatikeren at behage publikum ved at holde sig til køkkenvasken? Nedskriver dramatikeren køkkenvasken og følger sit publikum gennem et farligt terræn? Hvordan forløser dramatikeren spændingen mellem virkelighedens overflade og dens indre? Hvordan restaurerer dramatikeren teaterets virkelige natur som et sted for poesi, sang, glæde, et sted for mørket, hvor sandheden er kold – kampen mod køkkenvask-teateret er ultimativt teaterets historie.”
