Johan Borgen (1902-1979) norsk forfatter. Borgen var en alsidig litterær stilkunstner, en fremragende journalist (bl.a. causerier under pseud. Mumle Gåsegg), litteraturkritiker og dramatiker, men især novelle- og romanforfatter. Borgens noveller spænder motivisk og formelt over et bredt register fra prosalyriske barndoms- og kærlighedsnoveller til fortællinger af mere abstrakt-symbolsk karakter i Nye noveller, som skaffede ham Nordisk Råds Litteraturpris i 1965. Her og i senere samlinger står en modernistisk identitetsproblematik centralt. Det samme er tilfældet i Lillelord-trilogien: Lillelord, De mørke kilder og Vi har ham nå (1955-57, da. 1956-58), Borgens hovedværk og et af de centrale værker i norsk efterkrigsprosa. I første bind trækker Borgen på sine erindringer fra opvæksten i Kristianias "beste vestkant" før 1. Verdenskrig. Samlet udgør trilogien et forsøg på i psykologisk-realistisk form at fremstille vigtige historiske udviklingstræk frem til 2. Verdenskrigs afslutning. Hovedpersonen er et dobbeltmenneske, en bevidst spiller, på smertelig søgen efter identitet og autenticitet. Mere udpræget modernistisk er den opfølgende roman "Jeg" (1959, da. 1960), som er influeret af både Hamsun og Kafka. Skyld, identitetsforvirring og rollespil er temaer i senere romaner som Blåtind (1964, da. s.å.), Den røde tåken (1967, da. s.å.) og Min arm min tarm (1972, da. s.å.). Som dramatiker var Borgen påvirket af ekspressionismen, og i essaysamlingen Innbilningens verden (1960) udformede han sin "poetik".
