Howard Barker

Howard Barkers skuespil er kendte for deres frygtløse udforskning af magt, seksualitet og menneskelig motivation. Hans værker indeholder et rigt sprog, historie, skønhed, vold, komedie og udfordrende idéer. De er sammenflettet med menneskets ekstreme erfaringer med henblik på at skabe en kraftfuld og uimodståelig teateroplevelse. Barkers værker er konstrueret med den forudsætning, at teater er en nødvendighed i samfundet. Det er stedet, hvor fantasi og moralsk spekulation er tilegnet – det er renset for realismens krav samt ideologi. Barker beskriver sine værker med betegnelsen ’katastrofeteater’. I Barkers arbejde er der ikke gjort forsøg på at tilfredsstille krav om klarhed eller et ”budskabs” bedrageriske enfoldighed. Hver opførelse er som en offentlig udfordring, i hvilken skuespillere og publikum inspireres til at finde mening og resonans i en mangfoldighed af fortolkninger. Barker er både elsket og hadet, men på trods af sit rygte som britisk teaters enfant terrible, og den ophedede debat, der svirrer om ham, er hans skuespil umulige at forbigå. Særligt på det europæiske fastland anses han for én af de største forfattere inden for moderne europæisk teater. I de sidste tre år er 27 af hans værker blevet opført på seks sprog i 17 lande, som fx Canada, New Zealand og Slovenien. Han er ikke særlig kendt i sit hjemland, England: Her er der i løbet af samme periode kun blevet opført fire af hans værker.