Friedrich Dürrenmatt

Schweizisk skuespil- og essayforfatter, der fik succes efter Anden Verdenskrig i Schweiz og Tyskland med sine kontroversielle skuespil, som ofte var sammenkædet med det absurde teater. Dürrenmatt mente, at ægte tragedie var umulig i den groteske tid, men at vi kunne opnå det tragiske via komedie. Dürrenmatt var under indflydelse af Brecht og brugte fremmedgørelseseffekten, hvilken indebærer, at både publikum og skuespillere holder en form for afstand til hændelserne og personerne i stykket. Mens Brecht troede på fornuft og forandring, fremstillede Dürrenmatts stykker dét pessimistiske syn, som han havde. Dürrenmatt fik sit internationale gennembrud som skuespilforfatter med THE MARRIAGE OF MR. MISSISSIPPI (1952), der blev produceret i New York som FOOLS PASSING THROUGH med Alfred Lunt og Lynn Fontanne i hovedrollerne. AN ANGEL COMES TO BABYLON (1953) beviser, at magt vinder over nåde. Pessimismen prægede også THE VISIT (1956), hvor penge fordærver et fattigt samfund. Dürrenmatt har modtaget mange priser, herunder The Schiller Prize (1959), The New York Drama Critics Circle Awards for THE VISIT, Austrian State Prize (1984) og Büchner Prize (1986).