Franz Werfel

Tjekkisk født poet, skuespil- og romanforfatter, hvis centrale temaer var religiøs tro, heroisme og menneskelig broderskab. Werfels mest kendte værker er THE FORTY DAYS OF MUSA DAGH (1933) og THE SONG OF BERNADETTE (1941). Werfel blev uddannet i Prag. Mens han stadig var studerende, mødte han Franz Kafka og Max Brod – ligesom Kafka, var Werfel en tysktalende jøde og glemte aldrig sin jødiske baggrund. Werfels første digtsamling DER WELTFREUND (1911) var en euforisk hyldelse af menneskelig broderskab. Werfels værker skabte sensation og blev en milepæl i ekspressionismens historie. I 1916 bearbejdede Werfel Euripides De Trojanske Kvinder, en bøn om fred og kærlighed i en tid, hvor poeter som Rupert Brooke i England skrev om ”den glamourøse død”. Efter krigen arbejdede Werfel som fuldtidsforfatter og pejlede sig mere og mere ind på dramaet og romanen. Hans skuespil var især populære i England og USA. De fleste af hans skuespil blev produceret af Max Reinhardt. Werfels digttrilogi DER SPIEGELMENSCH (1921) var inspireret af Johann Wolfgang von Goethe's FAUST og Henrik Ibsen's PER GYNT. Werfel lod sig inspirere af ekspressionismen i tysk drama og skrev THE GOAT SONG (1921) baseret på idéen om det utæmmede dyr i mennesket. Werfels største romaner omhandlede musik, historie og katolsk tro, selvom han aldrig konverterede.