Francis Durbridge

ForfatterHOUSE GUEST

Engelsk TV- radio- og krimiforfatter, hvis bedst kendte seriefigur er Paul Temple og sin kone Steve. Durbridge var en af de mest succesfulde filmmanuskriptforfattere og var mester i at skrive cliffhangere. Han skrev Temple-fortællingerne til BBC fra 1938 til 1968. Temple blev særdeles populær i England, og hans fortælling blev fulgt i mange lande. De anvendte dialoger i Durbridges romaner afslører, at de oprindeligt blev skrevet til radio eller fjernsyn. Personerne i hans tekster tilhører middelklassen, som alle har tid til at bruge deres kræfter på at opklare forbrydelser – eller har tid til at planlægge dem. Hovedpersonen er nogle gange en mistænkt, der prøver at befri sig selv fra intrigernes væv. Durbridge udgav 35 romaner, adskillige af dem var baserede på hans TV eller radioserier. Mange af hans bøger var skrevet i samarbejde med andre forfattere, heriblandt John Thewes, Douglas Rutherford, og Charles Hatton. I 1997 lavede Alan Bleasdale sin egen version af Durbridges BBC serie MELISSA fra 1960’erne og beskrev detektivfortællingen som hans ”hyldest til en af Englands fornemmeste krimiforfattere”.