Elaine May

Elaine May (f. 1932) er en amerikansk filminstruktør, manuskriptforfatter, dramatiker og skuespiller. Hun modtog stor succes i 1950’erne med hendes komedieoptrædener sammen med Mike Nichols. I 1950 studerede May ved University of Chicago samt ved Playwrights Theatre, Chicago, hvorefter hun i 1953 blev medlem af ensemblet The Compass Players, grundlagt af Paul Sills og David Shepherd, ensemblet skiftede sidenhen navn til The Second City. Hun forlod gruppen i 1957. Igennem en af Sills produktioner mødte May Mike Nichols og de to påbegyndte deres samarbejde. De grundlagde en stand-up-komedie-duo og optrådte i klubber i New York samt i adskillige tv-programmer. I 1960 fik de deres Broadwaydebut med ”An Evening with Mike Nichols og Elaine May”, der vandt en Grammy Award for bedste komedieoptræden. Igennem 1960’erne optrådte, skrev og instruerede May i forskellige sammenhæng og indspillede adskillige komediealbums. Hendes samarbejde med Nichols var kritisk i den forstand, at improvisation som genre endnu ikke var etableret. De to optrådte alene på scenen kun ledsaget af en pianist. Nichols og May spillede sammen i teateropsætningen af ”Who’s Afraid of Virginia Woolf” på Long Warf Theatre i 1980, Nichols havde instrueret filmadaptionen i 1966. May grundlagde og instruerede improvisations kompagniet The Third Ear i New York, der inkluderede Reni Santoni, Peter Boyle, Renee Taylor og Louise Lasser. De optrådte hver tirsdag aften sammen med inviterede gæster eksempelvis Mark Gordon. May skrev en lang række skuespil på dette tidspunkt bl.a. Not Enough Rope, Mr. Gogol and Mr. Preen, Hot Line, After the Night and the Music, Power Plays, Taller than a Dwarf samt Adult Entertainment. Ydermere instruerede hun off-Broadway-produktionen “adaption/Next”.