Doris Lessing

Doris Lessing er født i Persien (nu Iran) i 1919 og flyttede i 1925 med familien til Sydrhodesia (nu Zimbabwe). Der boede hun frem til 1949, hvor hun efter sin anden skilsmisse flyttede til London hvor hun debuterede med ægteskabsromanen The Grass is Singing (1950). Hun har skrevet med en selvbiografisk baggrund, og flere af hendes bøger er klassikere inden for kvindelitteraturen, blandt andet The Golden Notebook. Lessing har dog flere gange taget afstand fra sin rolle som feministforbillede. Hun er blevet indstillet til Bookerprisen tre gange, dog uden at vinde den. Lessing har været aktiv i det engelske kommunistparti, og hun har været meget optaget af spørgsmålet om racediskrimination. Derfor blev hun fra 1956 til 1995 forment adgang til Sydafrika. I 1956 fik hun også forbud mod at rejse tilbage til Rhodesia. Doris Lessing bor i dag i London.