David Almond

Forfatter

DAVID ALMOND (f. 1951) er en britisk børne- og ungdomsforfatter. Han har vundet den prestigefyldte Hans Christian Andersen Award for international børnelitteratur og ved den 70. britiske Carnegie Medal-overrækkelse i 2007 blev SKELLIG udråbt som én af de ti bedste Medal-vindende værker. Almond er stærkt inspireret af poeten William Blake. Hans værker er filosofiske og appellerer til både børn og voksne. De tilbagevendende temaer i hans forfatterskab berører de komplekse forhold mellem modsætninger som liv og død, virkelighed og fiktion, fortid og fremtid; at blive voksen og skulle forholde sig til forandring; samt ”selvets” natur.