Craig Lucas

Forfatter
ForfatterRECKLESS

Craig Lucas (f. 1951) er en amerikansk dramatiker, manuskriptforfatter, teaterdirektør, musical skuespiller og filminstruktør. Som spæd blev han fundet i en efterladt bil i Atlanta, hvorefter han, 8 mdr. gammel, blev adopteret af et konservativt par fra Pennsylvania. Faderen var FBI-agent og moderen husmor og maler. Han dimitterede fra Conestoga High School i 1969 og i 1960’erne-1970’erne blev han interesseret i den politiske venstrefløj og opdagede sin attraktion i forhold til mænd. Han har formuleret, at det at ’springe ud’ muliggjorde, at han kunne udvikle sig som menneske og dramatiker. I 1973 forlod Lucas Boston University med i bachelorgrad i kunst, teater og skrivning. Hans mentor, Anne Sexton, opfordrede ham til at rejse til New York og prøve lykken som dramatiker. Han havde adskillige dagjobs, samtidig med, at han arbejdede som skuespiller på Broadway. I 1979 mødte Lucas Norman René og deres første samarbejde blev Marry me a little (1981) og efterfølgende skrev de ”Missing persons (1981), Reckless (1983), Blue Window (1984)og Three postcards (1987). I 1990 samarbejde de to om deres største kommercielle succes Prelude to a kiss og følgende om en filmadaption af manuskriptet med Meg Ryan og Alec Baldwin i hovedrollerne og dernæst om en filmadaption af Reckless. Efter primært at have skrevet komedier begyndte Lucas følgende at skrive om mere alvorlige emner så som AIDS (The Singing Forest og The Dying Gaul). I 2008 fik Lucas’ skuespil ”Prayer for My Enemy” premiere i New York på Playwrights Horizons, der behandlede Irakkrigen.