Burt Bacharach

Amerikansk komponist. Han begyndte sin karriere ved at spille klaver i jazz bands i 1940’erne. Senere blev han arrangør for natklubforestillinger, bemærkelsesværdigt med Marlene Dietrich i 1950’erne. Med lyrikeren Hal David producerede Bacharach en række populære sange fra sidst i 50’erne til først i 70’erne, herunder “Don't Make Me Over,” “What the World Needs Now,” “Walk On By,” og “Do You Know the Way to San Jose.” Desuden forsynede det lille team den succesfulde Broadway musical PROMISES PROMISES (1968) med musik og sangtekster og sørgede for soundtracket til filmen BUTCH CASSIDY AND THE SUNDANCE KID (1969; Academy Award). Samarbejdet endte i 1973, og Bacharach begyndte at arbejde med lyrikeren Carole Bayer Sager i 1981. (De blev gift det efterfølgende år). De to fik et kæmpe hit med sangen ”That’s What Friends Are For” i 1986. Bacharach har også komponeret musik til mere nutidige film såsom ARTHUR (1981; Academy Award), GRACE OF MY HEART (1996, med rockstar Elvis Costello), og AUSTIN POWERS (1997). Bacharachs musik skifter mellem forskellige stilarter, deriblandt latinsk, rock og gospel. De uventede akkordskift er meget karakteristisk for musikken.