Axel Hellstenius (født 1960) er en af Norges mest fremtrædende manuskript- og prosaforfattere. Siden debuten i 1984 har han skrevet en lang række værker, særligt for det store lærred, men også for TV. I 1999 skrev han librettoen til operaen SERA, som blev opført i Oslo og Bergen. For teatret har han blandt andet skrevet og bearbejdet ELLING & KJELL BJARNE. Der eksisterer flere børnebøger fra hans hånd. Han arbejder også som konsulent og reader samt leder manuskriptkurser både i Norge og i udlandet.