Antoine de Saint-Exupéry

Antoine Saint-Exupéry var en fransk forfatter; en virkelighedens helt, der så på eventyr og fare med en poets øjne – sommetider fra et barns synspunkt. Saint-Exupérys mest berømte værk er LE PETIT PRINCE (1943), som han også selv lavede illustrationsbilleder til. Bogen er blevet en klassiker inden for børnelitteratur. Under 2. Verdenskrig gjorde Saint-Exupéry tjeneste som pilot. Han blev angiveligt skudt ned i Frankrig i 1944. Saint-Exupéry blev født i Lyons og var søn af en gammel familie af provenciel nobilitet. Vendepunktet i hans liv kom i 1921, da han påbegyndte sin militærtjeneste og blev sendt til Strasbourg for at træne som pilot. Saint-Exupérys første fortælling L'AVIATEUR blev udgivet i 1926 af det litterære tidskrift Le Navire d'Argent. Han fløj for det kommercielle flyselskab Aéropostale. Han fløj til Nordafrika i tre år og undslap døden adskillige gange. I 1928 blev han direktør for den afsides Cab Judy flyveplads i Rio de Oro, Sahara. Det var i løbet af disse år, Saint-Exupéry skrev sin første roman SOUTHERN MAIL (1929). I 1929 flyttede han til Sydamerika, hvor han blev direktør for Aeroposta Argentina Company. Saint-Exupéry fløj over Andesbjergense, hvilket blev udgangspunkt for hans næste roman NIGHT FLIGHT, der blev en international bestseller, vandt Prix Femina og filmatiseret i 1933 med Clark Gable og Lionel Barrymore i hovedrollerne. WIND, SAND AND STARS, der blev udgivet i 1939, vandt French Academys Grand Prix du Roman i 1939 og The National Book Award i USA. Efter Frankrigs fald under Anden Verdenskrig sluttede Saint-Exupéry sig til hæren og gennemførte adskillige vovede flyveture. FLIGHT TO ARRAS (1942) skildrer hans håbløse flyvetur over fjendens linier, da Frankrig allerede var slået. I 1943 udgav Saint-Exupéry sit bedst kendte værk LE PETIT PRINCE (1943), en børnefabel for voksne, der er blevet oversat til over 150 sprog. Det hævdes, at LE PETIT PRINCE er den mest sælgende bog efter Biblen og Das Kapital af Karl Marx.