Den franske roman-, essay- og skuespilforfatter Albert Camus var besat af de filosofiske problemer omkring meningen med livet og menneskets søgen efter værdier i en verden uden Gud. Hans værker er kendetegnede ved klarhed, moderation og tolerance. Albert Camus sammenlignes tit med to ældre franske forfattere, André Malraux og Jean Paul Sartre, idet de alle brød med den traditionelle borgerlige måde at skrive på. Camus udviklede begrebet ”det absurde”, hvilket er temaet i mange af hans tidligere værker: Det absurde er afgrunden mellem menneskets higen efter en verden med lykke, fornuft, retfærdighed og orden, en verden det rationelt kan forholde sig til. Dog er den virkelige verden kaotisk og irrationel, hvor menneskeligheden påføres lidelse og meningsløs død. Selvom han hovedsageligt er kendt for sine romaner og filosofiske værker, var Camus også teatrets mand. Han agerede adskillige gange som skuespiller, instruktør, skuespilforfatter og oversætter. Temaerne i Camus’ dramatiske værker drejer sig om menneskets realisering af dets ønske om at forstå. Camus’ dramatiseringer adskiller sig dog fra ”det absurde teater” med skuespilforfattere som fx Ionesco og Beckett. Ligesom Sartre, foretrækker Camus personer, som er i stand til ikke blot at indse deres tilstand, men også formår at udtrykke den klart og tydeligt.
Albert Camus, Stockholm 1957 © Collection Catherine et Jean Camus, droits réservés
