WATCH ON THE RHINE af Lillian Hellman

En hyldest til de, som har kæmpet for at stoppe fascismen

 

Lillian Hellman © Irving Penn

 

WATCH ON THE RHINE

Af Lillian Hellman

4 D / 5 H / 1 pige / 1 dreng

Drama

Engelsk originaltekst

Værket udspiller sig i 1940, hvor den tyske idealist, Kurt, flygter fra Hitlers Tyskland med sin kone og børn. De søger tilflugt hos hans kones familie i USA, og Kurt håber på at få et pusterum fra det farlige arbejde, han har været involveret i. Men hans ønske om personlig sikkerhed kommer snart i konflikt med de dybt forankrede værdier, der har gjort ham til en aktiv anti-nazist. I sidste ende kan han ikke gå på kompromis med sin samvittighed, og han må vende tilbage til Tyskland og modstandsbevægelsen – hvis han kan lykkes med at nå så langt, for i huset bor også en anden gæst. En gæst som har fundet ud af, at der er en dusør på Kurts hoved …

Værket er en velfortalt og rørende hyldest til de modige mænd og kvinder, der kæmpede for at dæmme op for fascismen, som snart skulle sprede sig over hele Europa og resten af verden.

 

♦ ♦ ♦

 

Lillian Florence Hellman blev født i New Orleans d. 20. juni 1905 som datter af en skosælger. Da hun var 5 år gammel, flyttede familien til New York. Hun studerede ved New York University (1922-24) og følgende ved Columbia University (1924), dog uden at få en grad. I 1925 begyndte hun som anmleder ved the New York Herald Tribune og i 1930 blev hun ansat som manuskriptlæser ved Metro-Goldwyn-Mayer i Hollywood. I 1930 mødte hun Dashiell Hammett, mystikforfatteren og forfatteren bag ”The Maltese Falcon”, som hun bevarede et tæt forhold til frem til hans døde i 1961. Hammett opfordrede Hellman til at skrive en teater-adaption af ”The Children’s Hour”, hvori en kortskoleelev anklager to lærerinder for at have et lesbisk kærlighedsforhold. Forestillingen chokerede og fascinerede Broadways publikum og spillede 691 gange. Manuskriptet blev videre adapteret til film, hvilket afledte at Hellman fortsatte som manuskriptforfatter på bl.a.: ”Drak Angel”, ”Dead End” og ”The North Star”. Hellmanns ”Little Foxes” (1939), er formentlig hendes mest berømte skuespil, der er et køligt studie af de finansielle og psykologiske konflikter i en rig sydamerikansk familie. Som en af de bedste dramatikere i sin samtid var Hellmann en kuriositet i det mandsdominerede amerikanske teater. Hun blev sammenstillet med Ibsen og benævnt som en ”amerikansk Strindberg”, men succesen varede ikke længe, da hun blev anklaget for kommunistisk aktivitet af HUAC i 1952. Hun blev sortlistet, urimelig beskattet og hendes partner, Hammett, blev idømt seks måneders fængsel. Uden indtægt var Hellmann nødt til at sælge sit hus, heldigvis formåede hun at genopsætte ”The Children’s Hour” og brugte indtægterne til at flytte til New York. Hellmann fortsatte med at skrive og adapterede flere litterære værker til scenen bl.a. Anoulihs ”The Lake” og Voltaires ”Candide”. For indtægterne købte hun en landejendom i Martha’s Vineyard. Der gik et årti, før Hellmann skrev et originalt værk igen, ”Toys in the Attic” havde premiere i 1960. Sideløbende med forfatterskabet underviste hun i creative writing ved University of New York, Yale University, Harvard University og ved the Massachusetts Institute of Technology. I sine senere år skrev hun selvbiografiske værker bl.a. ”Unfinished Woman” (1969), ”Pentimento” (973) og ”Scoundrel Time” (1976). Hun døde i 1984 i sit hjem i Martha’s Vineyard.