SVARTEDIKET

Svartediket (PLAKAT)_1
Fra opsætningen på Den Nationale Scene i Bergen. (PR-foto © Fredrik Arff)

SVARTEDIKET
Tekst og musik af Arild Brakstad
6 D / 8 H (+ statister)
Sing & Playback til eksisterende tracks (orkester er derfor ikke nødvendigt)
Black Metal-musical
Norsk tekst

Et snefnug faldt den nat – helt alene i mørket ved Svartediket

Året er 1813. Stedet: Området omkring søen Svartediket ved Bergen.
En fattig familie – bestående af bådsmanden Deinar, hans hustru Dyve og deres stumme, 6-årige datter – er netop blevet forøget ved Dyves nedkomst med en lille dreng. Familien har aftalt med den velhavende præst, Tarlebø, at han og hans hustru skal opfostre deres barn nummer to, indtil de selv har råd til at brødføde begge børn. Men i Svartedikets vandspejl læser Deinar en advarsel mod præsten, og giver derfor spædbarnet bort til en smuk kvinde, som han møder ved søen. I frådende raseri bortfører præsten nu den febersvage Dyve og giver Deinar et døgn til at finde drengen. Jagten på spædbarnet går ind – mens det lidt efter lidt afsløres, hvilke mørkets gerninger, der i tidens løb har fundet sted i skoven, som omkranser Svartediket.

lille_Svartediket_3
“Svartediket” på Den Nationale Scene i Bergen. (foto © Fredrik Arff)

SVARTEDIKET rummer både hårde og tunge passager og de smukkeste ballader. Det er med andre ord Black Metal, når det er allerbedst!
Værket har skrevet teaterhistorie og udvidet rammerne for musicalgenren, idet det – så vidt vides – er den første Black Metal-musical nogensinde. I øvrigt blev uropsætningen på Den Nationale Scene i Bergen en decideret kultforestillingen – især for et stort, yngre publikum, der ikke ville slippe den, før teatret havde givet 20 ekstraforestillinger!