SANDMANDEN
Christian Lollike efter E.T.A. Hoffmann
1 D / 2 H
Drama
Dansk tekst
Sandmanden i E.T.A. Hoffmanns eventyr fra 1817 kaster sand i øjnene på børn, der ikke vil sove, indtil øjnene begynder at bløde og falde ud af hovedet. I Lollikes gendigtning er trekantsdramaet om den tvivlende Nathanael, den fremtidssynede Lothar og hans velmenende søster Clara blevet en angstfuld og pirrende skildring af magtforholdet mellem mennesker og teknologi og af et samfund, hvor sandheden er til forhandling. Er den frie vilje en illusion? Og bør man kæmpe imod eller overgive sig? Den unge Nathanael vakler, og med vægelsindet kommer vanviddet. Et grotesk univers af vrangforestillinger og urovækkende fremtidsscenarier.
Bestil til gennemlæsning HER