Pier Paolo Pasolini – kompromisløs og evigt aktuel!


Kunstneren Ernest Pignon-Ernests vægmaleri af den både levende og døde Pasolini.

 

PIER PAOLO PASOLINI (1922-75) var en italiensk filminstruktør, digter og forfatter – mest kendt for sine samfundskritiske, stilistisk nyskabende spillefilm.Pasolini er blevet kaldt den vigtigste italienske digter siden D’Annunzio. I sine digte og romaner hyldede Pasolini det romerske subproletariat, i hvilket han drømte om at finde en uspoleret oprindelighed midt i det korrumperede forbrugersamfund, som han foragtede.

Hans første roman, Ragazzi di vita (1955), om udstødte gadebørn vakte stor forargelse. Af Pasolinis digtsamlinger bør især nævnes ‘Gramscis Aske’ (1957).

Hans vigtigste film er Luderkarlen Accattone (1961), Mamma Roma (1962), Matthæusevangeliet (1964), Skandalen i Milano (Teorema, 1968), Medea (1969), Decameron (1971), Canterbury-fortællingerne (1972), Tusind og en nat (1974) og Salò eller de 120 dage i Sodoma (1975).

Han udgav desuden kritiske essays om politik og kultur. Det aldrig fuldt opklarede mord på Pasolini er ofte blevet fremstillet som en politisk motiveret likvidering – eller en hate crime begået på grund af hans åbne homoseksualitet.


 

ORGIA
2 D / 2 H
Drama
Italiensk tekst, svensk og norsk oversættelse

Historien udfolder sig i seks korte episoder i soveværelset hos EN MAND og EN KVINDE, midaldrende ægtefæller, der tilhører det højere borgerskab.

De to første sekvenser foregår en påskenat: Ægteparret forbereder sig til et ekstremt SM-ritual. MANDEN indtager rollen som torturbøddel og mishandler KVINDEN, der lydigt og med glæde accepterer alle MANDENS voldshandlinger. Deres ritual afslører de sociale relationers sande natur, idet de to mennesker gennem ritualet begge opdager, hvordan vold -og magtudøvelse ligger til grund for og opretholder alle sociale relationer. Efter det kan de umuligt vende tilbage til en ubevidst og ukritisk indordnen sig under gængse magtstrukturer, og KVINDEN begår selvmord.

I de følgende sekvenser forsøger MANDEN forgæves at gentage ritualet – nu med en prostitueret i kvindens rolle. Han vil både udøve Magt og insistere på livets mangfoldighed ved at klæde sig som kvinde. Men splittelsen af de to roller, fader-autoriteten på den ene side og hans utæmmelige livslyst på den anden side leder også ham til selvmordet. Efter sin afsluttende monolog, som han henvender direkte til publikum, hænger MANDEN sig.

tumblr_mn5x0rMVj21raho93o1_1280
Salò o le 120 giornate di Sodoma” (inspireret af Pasolinis film) af gadekunstneren Žilda, Rom.

 

CALDÉRON
Drama
7 D / 13 H (kan spilles af et cast på 10)
Italiensk originaltekst og svensk oversættelse

Det fascistiske Spanien, 1967. Hovedkarakteren, Rosaura, vågner op tre gange – uden erindring om sit liv. Pasolini lod sig til dette værk inspirere af Calderón de la Barcas klassiske, spanske skuespil, LIVET ER DRØM – for at kunne rette en brutal kritik mod den institutionaliserede magt og mod borgerskabet.

CALDERÓN er et provokerende værk, der besidder en fuldstændig nutidig intensitet på trods af, at skuespillet er skrevet i 1966-67.


 

AFFABULAZIONE
(Engelsk titel: ’Fabrication’ – svensk titel: ‘Drömmer jag’)
Drama
3 D / 7 H
Italiensk originaltekst, engelsk og svensk oversættelse

AFFABULAZIONE handler om et far/søn-forhold – men ikke et typisk ødipalt ét: I dette tilfælde konkurrerer sønnen ikke med faderen om moderens gunst, faktisk handler det slet ikke om sønnen. Pasolinis fokuserer på faderen – en succesrig og filantropisk fabriksejer far Milano – som hjemsøges af en drøm, han aldrig helt kan huske, når han vågner. En drøm, der stadig hjemsøger ham tyve år senere – længe efter at den har smadret hans liv. Den gør ham fysisk og psykisk syg og skubber ham i religionens retning.

Faderen – som af og til fører samtaler med selveste Sofokles’ genfærd – bliver udfordret af sin søns gryende uafhængighed. Han ønsker, at sønnen skal følge hans råd og gå i hans fodspor. I modsætning til forældrene er sønnen lyshåret, hvad der får ham til at sætte spørgsmålstegn ved sit fædrene ophav. Samtidig bliver faderen i stigende grad besat af sin søns seksuelle aktiviteter, og han forsøger at finde en lejlighed til at bevise sin egen seksuelle evner – han bliver fascineret af sin søns penis.

Det er ikke Pasolinis projekt at undersøge et homoseksuelt tema her – faderen er i den grad i krise, at han tror, at hans søns spirende virilitet gør ham selv impotent. Skønt svært at forstå fuldt ud er der en sandfærdighed i denne plagede mands irrationelle angst og frustration. En angst og en frustration, der leder til vanvid og dét, som han selv kalder et ‘kongemord.’

AFFABULAZIONE blev udgivet i 1966 og første gang opført i Torino i 1975, Pasolinis dødsår.


pylade

The Great Jones Repertory Companys opsætning af ’Pylade’ på La Mama, New York City, 2015 (foto © Theo Cote, Courtesy of The La Mama Archive / Ellen Stewart Private Collectio)
PILADE
3 D / 7 H
Tragedie
Italiensk originaltekst, engelsk oversættelse
PILADE (eller Pylades, som titlen ville lyde i Norden) henter sin titelrolle fra Aiskhylos’ ORESTIEN – i hvilken Orestes med sin vens og fætters Pylades’ hjælp dræber sin mor og hendes elsker for at hævne disses mord på hans far. Pasolini bruger historien til en studie i totalitære systemers (og her er det først og fremmest de kommunistiske) indbyggede korruption og fejlbarlighed. Konflikten mellem Orestes og Pylades, der opstår som en følge af Athenas etablering af et nyt matriarkalsk/patriarkalsk samfund, viser problemerne med at nedbryde et samfund domineret af borgerskabet og det umulige i at opbygge en utopisk stat.Kernen i Pasolinis PYLADES er skismaet mellem idealisme og korrupt herskerdømme, her med Orestes som repræsentant for magten og med en Pylades, der pure afviser sin arv for at stille sig på bøndernes side. Men folkets samvittighed (Koret) forstår, at også Pylades’ oprørsprojekt vil ende i destruktion: “Han vil ødelægge vores institutioner: Men ikke erstatte dem med andre. Han vil destruere og intet andet.”En poetisk, tragisk meditation over demokrati, konsumerisme og kampen for reel social forandring.Pressen skrev bl.a. om The Great Jones Repertory Companys opsætning af PYLADE (på La Mama, New York City) i 2015:”Pylade er en hybris-tragedie om den liberale elite og om de magtesløses nihilisme – en tragedie, som verden i disse år gennemgår igen, idet mennesker over hele kloden i tiltagende grad tiltrækkes af ekstremistiske ideologier…vi rammes med fuld styrke af denne fortælling om den evigt tilbagevendende katastrofe” (TheaterMania)