Oplev THE SUPPLIANT WOMEN på hele tre teatre

“Hvis vi hjælper, bringer vi krig til vores land. Hvis vi ikke hjælper, bringer vi skam over os alle.”

 

THE SUPPLIANT WOMEN, Betty Nansens Teater 20019 © Catrine Zorn

 

En gruppe yngre kvinder efterlader alt og går ombord på en båd i Nordafrika for at sejle over Middelhavet. De flygter fra vold, overgreb og tvang og beder om beskyttelse i Grækenland hos kongen af Argos.

Men skal kongen overholde loven, der forpligter ham til at give flygtninge asyl, eller skal han beskytte sin by mod de konflikter, det vil skabe at tage dem ind? Det er forestillingens store dilemma.

DE ASYLSØGENDE KVINDER er skrevet for 2500 år siden og er et af verdens ældste dramaer. Forestillingen stiller nogle af de dybeste – og stadig hyperaktuelle – spørgsmål: hvor hører vi til og hvem vil tage os ind, når vi er i fare? Hvad vejer tungest – den moralske forpligtelse til at hjælpe en fremmed i nød eller vores eget behov for sikkerhed og tryghed?

Et lokalt kor udfylder hovedrollen som de unge kvinder og akkompagneres af tre musikere live på scenen.

Forestillingen produceres som et samarbejde mellem Betty Nansen Teatret, Aalborg Teater og Malmø Stadsteater og spiller på alle tre scener i sæson 19/20.

 

Premieredatoer:

Betty Nansen Teatret 13. sept. 2019

Malmö Stadsteater 10. okt. 2019

Aalborg Teater 21. nov. 2019

 

Læs mere om værket her.

 

 

♦ ♦ ♦

 

David Greig © Aly Wight

 

David Greig er en skotsk dramatiker og teaterinstruktør. Han blev født i Edinburgh i 1969 og er opvokset i Nigeria. Han studerede drama ved Bristol University og har samarbejdet med the Royal Court Theatre, the Royal National Theatre og the Royal Shakespeare Company m.fl. Hans første skuepil blev produceret i Glasgow i 1992 og hans skuespil er efterfølgende blevet produceret over hele verden. I 1990 medstiftede han Suspect Culture Theatre i Glasgow sammen med Graham Eatough og Nick Powell. Hans skuespil inkluderer: Europe (1995), The Architect (1996, filmed in 2006 (see The Architect (film)), The Cosmonaut’s Last Message To The Woman He Once Loved In The Former Soviet Union (1999) og San Diego (2003). Hans mere nylige skuespil er: Damascus (2007), The American Pilot (2005), Pyrenees (2005), San Diego (2003), Outlying Islands (2002) og Yellow Moon: The Ballad of Leila and Lee (2006). Ydermere har han oversat en lang række udenlandsk dramatik til engelsk. I 2010 havde han premiere på forestillingen ”Dunsinane” på Hampstead Theatre spillet af the Royal Shakespeare Company.