Med spot på ENDA WALSH

Enda Walsh (use free of charge, no photo credit, Curtis Brown)

Da Enda Walsh’ desperate komedie THE WALWORTH FARCE havde premiere i 2007, blev han af den engelske presse omtalt som “én af de mest blændende forfattere inden for moderne teater” – og hans imponerende dramatiske produktion de seneste ti år har gjort Walsh til en uomgængelig dramatiker i både Europa, USA og resten af verden, idet hans værker er oversat til mere end 20 sprog.

Walsh blev født i Dublin i 1967 som søn af en møbelhandler og en skuespillerinde, men flyttede allerede som helt ung til byen Cork i det sydlige Irland. Her kom han i 1993 i forbindelse med det nystartede Corcadorca Theatre Company, som blev den unge Walsh’ kunstneriske lære -og legeplads. I 1996 skrev han skuespillet DISCO PIGS til to af gruppens unge medlemmer (bl.a. den endnu helt ukendte Cillian Murphy). Det korte, eksplosive skuespil om to uadskillelige Cork-teenagere blev modtaget som en sensation, og hvad der begyndte som en beskeden, lokal produktion med få forestillinger, endte som en to-årig verdensturné med stop i både Londons West End og New York.

Allerede i debutværket er Walsh’ poetisk-komisk-dystre univers fuld udfoldet: Nogle mislykkede mennesker spærret inde – ikke så meget i et rum som i deres egne forestillinger om sig selv, kæmpende med og mod hinanden for at få hold på fortiden eller verden udenfor.

Efter den overvældende succes med DISCO PIGS flyttede Enda Walsh til London, hvor han gennemlevede en to-årig periode med hyppige angstanfald og OCD – som Walsh selv gerne fortæller om, idet han stadig henter inspiration fra denne ’Inferno’-agtige periode i sit liv. Heldigvis har Walsh nemlig kunnet bruge sit fortsatte arbejde som dramatiker til at holde de indre dæmoner i ave – og han har været særdeles produktiv siden. Indtil nu kan han således skrive sit navn på ikke færre end 20 skuespil, 2 radiostykker, 3 filmmanuskripter (bl.a. Cannes-prisvinderen HUNGER), manuskriptet til to musicals (ONCE og LAZARUS, den sidste i samarbejde med den døende David Bowie) og 2 opera-librettoer. De seneste par år har Enda Walsh desuden leveret tekst til adskillige site-specific-forestillinger i sin tidligere hjemby, Cork, idet han stadig er dybt loyal over for sit første teaterhjem, The Corcadorca Theatre Company. Tilsvarende har størstedelen af Walsh’ skuespil haft urpremierer på den årlige Galway International Arts Festival i det vestlige Irland for først senere at blive overført til Dublin og London.

Ud over de 4 skuespil, vi præsenterer nedenfor, fortjener flg. værker af Enda Walsh at blive nævnt:

MISTERMAN (1999) – 1 H

BEDBOUND (2000) – 1D/1H

THE SMALL THINGS (2005) – 1D/1H

THE NEW ELECTRIC BALLROOM (2005) – 3D/1H

THE WALWORTH FARCE (2006) – 1D/3H

DELIRIUM (efter ”Brødrene Karamazov”) (2008) – 2D/5H

THE TWITS (efter Roald Dahls ”Slynkerne”) (2015) – 1D/1H

THE LAST HOTEL (2015) – opera

THE SECOND VIOLINIST (2017) – opera


REDSTITCH : PENELOPE
“PENELOPE” – Red Stitch Actors’ Theatre, Melbourne. Foto © Jodie Hutchinson

 

Forfør eller dø!

PENELOPE
Enda Walsh
Drama-komedie
4 H /  1 D (i en stum rolle)
Engelsk originaltekst

Den klassiske myte om Odysseus hustru, Penelope, udspillet i en tørlagt swimmingpool: Fire mislykkede mænd i badebukser forsøger at vinde græsenkens gunst efter mandens 20-årige krigstjeneste i Troja. Ventetiden mellem deres forførelsesforsøg slår de ihjel med at skændes under Penelopes vindue – idet de håber ikke at skulle dele skæbne med hendes 96 tidligere bejlere. De fire klovne-agtige mænd inkarnerer nogle af de værste mandlige karaktertræk: jalousi, overdreven rivaliseren, mistillid til andre, fremmedgørelse over for egen følsomhed. Stykket kulminerer i en scene, hvori én af karaktererne påtager sig rollen som alverdens berømte elskende fra Napoleon og Josephine til Rhett Butler og Scarlett O’Hara.

Et absurd morsomt skuespil om den udeblevne kærlighed, om maskulinitet – og trangen til at besidde verdens smukkeste kvinde.

“Et vildt, vanvittigt, ord-ekvilibristisk stykke, der beruser og forbløffer, men som flytter direkte ind i ens erindring” (The Guardian)


BALLYT~1
Stephen Rea og Cillian Murphy i Enda Walsh’ “Ballyturk”. Foto © Patrick Redmond

 

Manisk tour-de-force-komedie

BALLYTURK
Enda Walsh
Komedie
3 H / 1 D
Original musik af Teho Teardo
Engelsk originaltekst

 To mænd –  kaldet ’Et’ og ’To’ – i et rodet rum. I forrygende fart og med brug af stumfilmsgimmicks gennemspiller de et væld af historier, som de forestiller sig, kan have fundet sted i den (imaginære) irske by, Ballyturk.

Af og til hører de to mænd stemmer gennem væggen. Pludselig åbnes den, og en tredje mand (TRE!) gør dem selskab, smadrer deres partnerskab og inviterer den ene af dem ud af rummet – sandsynligvis til den visse død. Men med TRE’s ankomst giver Walsh også plads til rammende refleksioner over vores korte, jordiske eksistens og dens skønhed: ”- for alting er her, og vi er her for at lade arven gå videre”.

Stykket er en vild fysisk og verbal udfordring for især de to mandlige skuespillere, der ’bebor’ rummet og konstant er i færd med at rekonstruere livet i lillebyen med vanvittige gags. I en scene skal den ene f.eks. gestalte ikke færre end 17 roller på 30 sekunder. En anmelder har beskrevet det sådan her:  ”Forestil dig ’Under Milk Wood’ fremført af Buster Keaton – så har du en idé”.

Et ustyrligt, men også poetisk og filosofisk skuespil, der måske nok står i gæld til Samuel Beckett, men som også tilføjer noget med sin visuelle humor og sin helt særlige uforudsigelighed.

Trailer til National Theatre-overførslen af BALLATURK (i Enda Walsh’ egen iscenesættelse)

https://www.youtube.com/watch?v=Q__0SDZZgRo

Link til klip fra interviews med Enda Walsh og de medvirkende i BALLYTURK:

https://www.youtube.com/watch?v=G4ew2FqGEwE


ARLING~1
“ARLINGTON” (Landmark Productions & Galway International Arts Festival, 2016). Foto © Teddy Wolff)

 

Dystopisk og genresprængende teatral vision

ARLINGTON
Enda Walsh
Drama
2 D / 1 M
Original musik af Teho Teardo
Engelsk originaltekst

 

“Jeg er fire år gammel, og vores hus er væk, og vi bliver ført ned mod de her skyskrabere, man er ved at opføre. Og op af trapperne indeni denne her skyskraber – og man efterlader os i det her rum. Nætterne går, døren åbnes, og de tager min far og min søster”.

Den unge kvinde, Isla, befinder sig i et sterilt venteværelse i en skyskraber, der troner over en futuristisk storby. Betragtet af overvågningskameraer venter hun på sin ’dom’, sin skæbne. Den mandlige vagt, der opererer rummets kameraer, lytter til de historier fra verden udenfor, som Isla fortæller og viser i fysiske handlinger. Vagten er Islas eneste menneskelige kontakt, og de er begge ofre for og produkter af et skånselsløst, totalitært regime. Deres forsøg på at overleve i det giver mindelser om George Orwells ’1984’.

Et anderledes, mere åbent stykke fra Walsh’ hånd – i hvilket bevægelserne vægtes lige så højt som ordene. Om kærlighed og undertrykkelse.
”Et modigt forsøg (fra Walsh’ side) på at væve sin stramt komponerede prosatekst sammen til en ny form for udvidet teater, hvis genre ikke kan kategoriseres” (The Guardian)
Link til trailer for ARLINGTON:
https://www.youtube.com/watch?v=rUE9RlK330I


THESAM~3
“THE SAME” med Endas søstre, Eileen og Catherine Walsh (Corcadorca Theatre Company i Old Cork Prison, 2017. Foto © Enrique Carnicero)

 

Sjæledrama med psykogyser-træk

THE SAME
Enda Walsh
Drama
2 D
Engelsk originaltekst 

To kvinder, der begge hedder Lisa – den ene noget ældre end den anden – mødes i opholdsrummet på en psykiatrisk afdeling. I begyndelsen monologiserer de på skift om at flytte til en ny by og om at krydse hinandens veje. Da de senere begynder at tale til hinanden, opdager kvinderne, at de er den samme person med 10 års aldersforskydning! Til at begynde med finder de glæde og trøst i genforeningen med deres andet selv, men den yngre Lisa hjemsøges af traumatiserende minder fra en barndom med en psykisk syg mor.

THE SAME stiller spørgsmålet: Ville vi have lyst til at kende vores egen fremtid, hvis vi kunne? Den yngre Lisa kan ikke udholde tanken om, at hendes fremtid allerede er udstukket og gennemlevet, mens den ældre Lisa har brug for at flygte fra sit yngre selv, for atter at kunne lægge de smertefulde barndomserindringer fra sig, som hendes yngre udgave minder hende om.

Uropsætningen af THE SAME (i Cork, 2017) blev produceret som en site-specific-forestilling i byens netop nedlagte, gamle fængsel – med Enda Walsh’ egne søstre i de to roller. Før selve forestillingens start ledtes publikum gennem en del af fængslet, som til lejligheden var blevet forsynet med lyd -og skulptur-installationer, der gav en foruroligende stemning af amputeret barndom: Legetøj, fotografier, fødselsdagskager, sand, tomme medicinpakker o.a.

“Det, der bliver hængende i ens hoved, efter at have overværet denne fremragende forestilling, er en slags melankoli: Over de ting, der er sket og ikke står til at ændre, og på grund af forestillingens antydning af, at dét, der skal komme, måske slet ikke er så anderledes endda. Måske er det ganske enkelt det samme”
(The Guardian)