JAN SONNERGAARD ER IKKE DØD
Af Claus Flygare (DK)
4 D / 3 H
Komedie
Dansk originaltekst
”DETTE ER EN SAND HISTORIE, SOM BYGGER PÅ EN LANG RÆKKE ANTAGELSER. ALLE PERSONERNE ER VIRKELIGE, MED VISSE UNDTAGELSER, OG HÆNDELSERNE ER NÆSTEN IKKE FIKTIVE”
Det påstås, at Jan Sonnergaard døde i en lejlighed i Beograd en dag i november 2016. Men Jan Sonnergaard er ikke død. Han lever. I sine tekster sammen med det mylder af mennesker, han skabte og gav stemme og liv til. Mennesker, som tilværelsen har kørt ud på et sidespor. I JAN SONNERGAARD ER IKKE DØD møder vi ligeledes et mylder af mennesker. Mennesker, der – på den ene eller anden måde – er berørt af Sonnergaard; af tabet af ham, af hans forfatterskab eller af ham som menneske og person. JAN SONNERGAARD ER IKKE DØD er et requiem med et krimispor. En slags kaotisk sorgproces, der både er munter, satirisk og tragisk, og samtidig er det en almen historie om at forlige sig med de tab, vi møder i livet.
Bestil en læsekopi.