HOLD SÅ KÆFT LARS! af Mette Søndergaard Nielsen

En rom-com om selvmord

 

Troels Thorsen og Maria Rossing in HOLD SÅ KÆFT LARS at Det Kongelige Teater 2019 © Camilla Winter

 

HOLD SÅ KÆFT LARS!

Af Mette Søndergaard Nielsen

1 D / 1 H

Komedie

Dansk originaltekst

I en effektiviseret og optimeret verden, som den vi lever i i dag, er det en kerneværdi, at mennesket er i proces, i udvikling eller (som minimum) i bedring. Livet må ikke være træls, uden vi har en plan for, hvordan vi får det bedre hurtigst muligt. Opfattelsen er, at menneskets natur er præprogrammeret til at overleve og udleve – men er der undtagelser? Liv gider i hvert fald ikke mere. Men det er lidt besværligt at tage livet af sig, når man er begyndt at bolle med Lars, som synes, at det der med selvmord er en rigtig dårlig ide.

HOLD SÅ KÆFT LARS! ifører sig en våddragt af sarkasme og dykker ned på bunden af det depressive sind. Værket skildrer den absurde tilstand, Liv befinder sig i, med mørke, smerte, håbløshed og humor!

 

Bestil en læsekopi.

 

♦ ♦ ♦

 

Mette Søndergaard Nielsen

 

Mette Søndergaard Nielsen (f.1987), dansk autodidakt dramatiker. Hun arbejder med satire og dramedy som dramatiker og skuespiller, inden for teater og tv-fiktion. Mette er med satirekollektivet FLÆS dramatiker og skuespiller bag de anmelderroste satiriske forestillinger HVORFOR SNAKKER VI IKKE OM MIG? og MENS VI VENTER PÅ PORNO, instrueret af Kamilla Wargo Brekling.

“For mig, er humor den korteste og fedeste vej til at fortælle det grimme, det skamfulde og det tabuiserede. Derfor har alt, hvad jeg laver sjov med anker i en dyb alvor.”