En ekstraordinær uge i underholdningsbranchen

Peter Quilter

Peter Quilter

STARSTRUCK
Af Peter Quilter
1 D / 4 H
Musical
Lille orkester eller playback
Engelsk original

1955 var et ekstraordinært år i Las Vegas’ historie. 4 legendariske sangstjerner optrådte i byen samtidig – Frank Sinatra, Marlene Dietrich, Liberace og Mario Lanza. STARSTRUCK skildrer glæden, sorgen, glamouren og dramaet i disse store kendissers liv. Frank Sinatra har modvind i sin karriere i de tidlige 1950’ere, hvor hans salgstal styrtdykker. Men Vegas gør ham til en stor stjerne igen. Ikke desto mindre kæmper han med sit temperament ovenpå skilsmissen fra sin kone. Han finder håb i favnen på Marlene Dietrich, og de to indleder et hedt forhold. I den anden ende af byen præsenterer den excentriske og morsomme Liberace sit nye show. Hans erstatning på Frontier Hotel er Mario Lanza, en Hollywood-stjerne med en stor tenorstemme. Men Lanza har en mørk side, fuld af usikkerhed og paranoia, og er afhængig af alkohol og narkotika. Hans besøg i Las Vegas er med andre ord dømt til at ende i drama og ødelæggelse.

I centrum for det hele står Sammy Lewis, manager og nær ven af disse fire stjerner. Sammy kontrollerer forestillingerne og forsøger at gøre sangerne tilfredse. Han er hemmeligt forelsket i Dietrich, og har således rigeligt om ørerne allerede før Lanza’s ankomst – så det kræver sin mand at være manager i denne ekstraordinære uge i underholdningshistorie.

Oplev et charmerende genhør med 14 store klassikere, herunder “La Vie En Rose”, “I’ve Got You Under My Skin”, “Falling in Love Again”, “Smile”, “I’ll Be Seeing You”, “Begin the Beguine” and “With a Song in My Heart”.