DIKTATOREN

2017_09_13_Nrrebro_Teater_Diktatoren‘Diktatoren’, Nørrebro Teater. (Foto af Büro Jantzen).

DIKTATOREN
Af Nikolaj Cederholm
efter Charlie Chaplins filmmanuskript
1 D / 8 H
Komedie
Dansk

Nikolaj Cederholms veloplagte og legesyge teaterversion af Chaplins klassiske filmkomedie fra 1940, ‘Diktatoren’ (‘The Great Dictator’) – Chaplins geniale parodi på sin samtidige Adolf Hitler.
Skuespillet foregår ligesom filmen i det fiktive mellemeuropæiske land, Tomainia, hvor diktatoren Adenoid Hynkel har overtaget magten. Han drømmer om en ren arisk race, at udrydde alle jøder og at overtage verdensherredømmet (alle husker den klassiske scene, i hvilken han spiller bold med ‘jordkloden’, som selvfølgelig også er inkluderet i denne dramatisering).
Tilfældet vil, at en lille jødisk barber – der har lidt af hukommelsestab siden sin deltagelse i 1. verdenskrig – ligner Hynkel på en prik. En dag bliver de to forvekslet, og barberen ender på Hynkels talerstol foran millioner af radiolyttere, hvor han bruger muligheden for at tale for fred og samhørighed folkeslagene imellem.
En vildt charmerende og evigt aktuel komedie om magtens begær, fascismens rædsler og de spinkle håb for menneskeheden.

Trailer til ’DIKTATOREN’, Nørrebro Teater’ (video produceret af Horner Media)

***** “Når Nikolaj Cederholm og hans gakkede hold går løs på Chaplins berømte politisk-satiriske film, ruller latteren gennem salen. Men der er også stof til eftertanke” (Politiken)

****** “En tju-bang slapstick-komedie og samtidig fremragende historiefortælling” (Gregers)

***** “Ganske enkelt fremragende. En fuldendt teateroplevelse.” (BT)

Nikolaj Cederholm (foto Isak Hoffmeyer)
Nikolaj Cederholm (foto © Isak Hoffmeyer)