DEN FØRSTE DRÅBE BLOD af Robert Reinhold

Robert Reinholds DEN FØRSTE DRÅBE BLOD er et af de mest kontroversielle og omdiskuterede danske skuespil indenfor de seneste år

 

DEN FØRSTE DRÅBE BLOD, Teatret Fair Play 2019 © David Trood

 

DEN FØRSTE DRÅBE BLOD

Af Robert Reinhold

2 D / 1 H

Ungdomsstykke

Dansk originaltekst

Hvad skal der til, for at en helt almindelig dansk pige bliver dømt og fængslet som terrorist? Hvad får hende til at bekende sig til sharia og jihad? Og findes der overhovedet svar på disse spørgsmål?

DEN FØRSTE DRÅBE BLOD er historien om en 15-årig pige, der søger en ’almindelig’ tilværelse med kærlighed og tryghed, men som oplever at blive flyttet fra sted til sted af en mor, der først alt for sent opdager, at opfyldelsen af hendes egne behov har uhyrlige konsekvenser for hendes datter – en datter, som over tid udvikler sig til at blive en viljefast teenager, der ikke vil nøjes med at være ingen, men insisterer på at blive nogen, selv om det kræver blod.

Værket er et af de mest kontroversielle og omdiskuterede danske skuespil indenfor de senere år. DEN FØRSTE DRÅBE BLOD er fiktion, men baseret på virkelige hændelser, som på fineste vis skildrer det negative potentiale i relationer, der ekskluderer frem for at integrere medmennesker i fællesskaber.

 

ANMELDELSER

”Dilemmaerne står i kø, men svarene får vi ikke i forestillingen, og det er dens og fiktionens store styrke.” (Teateravisen)

”De lykkes med en forestilling, som forklarer det, som er muligt at forklare. Og som lader det ubegribelige forblive ubegribeligt.” (Nordvest Nyt)

”Det er kun rimeligt, at fiktionen går i lag med virkelighedens aktuelle betændte områder.” (Information)

★ ★ ★ ★ ”Forestillingernes eksistensberettigelse er at bibringe os større forståelse for fænomenet Kundby-pigen.” (Politiken)

★ ★ ★ ★ ★ “Den første dråbe blod rammer præcist og stilsikkert målgruppen” (POV International)

 

DEN FØRSTE DRÅBE BLOD, Teatret Fair Play 2019 David Trood

 

DEN FØRSTE DRÅBE BLOD, Teatret Fair Play 2019 © David Trood

 

DEN FØRSTE DRÅBE BLOD, Teatret Fair Play 2019 © David Trood