Caryl Churchill

Inspiration fra Nordiska

 

Caryl Churchill © Marc Brenner

 

Caryl Churchill (1938) er en prisvindende engelsk dramatiker. Hun studerede engelsk litteratur i Oxford og er en af de mest opførte dramatikere i britisk teater. Adskillige af hendes tekster er blevet publiceret.

Et udvalg af Caryl Churchill-titler:

 

ESCAPED ALONE
4 D

Fire ældre damer sidder i en baghave, drikker te og småsludrer om venner, familie, hinanden, fortiden og ængstelserne. En kom i fængsel for mordet på sin mand. En er bange for katte. En tredje kan ikke bevæge sig ud af stedet … Af og til bryder en af dem ud i en foruroligende monolog, de andre ikke kan høre, bl.a. den senest ankomne, Mrs Jarrett, der docerer en surreel beskrivelse af en verden ødelagt af menneskets udskejelser og en befolkning begravet under dynger af forretningsfolk. En Churchillsk apokalypse afbildet som et kønsmæssigt omvendt topmøde for verdensledere.

Læs mere om værket og bestil til HER


FAR AWAY
3 D / 1 H / statister

Et gruopvækkende stykke om verdenens undergang: En 10-årig pige, Joan, som lider af søvnløshed er på besøg hos sin tante et idyllisk sted på landet. Men idyllen er falsk. Der foregår frygtelige ting i udhuset. År senere arbejder Joan på en hattefabrik sammen med Todd, som hun forelsker sig i, men han er mere optaget af at følge politiske retssager på TV. Til sidst bærer mennesker en parade af vanvittige hatte mod udslettelsen.

Læs mere om værket og bestil til HER


LOVE AND INFORMATION
16 Karakterer

En hurtigt fremadskridende tekst bygget op over 58 scener i 7 sektioner med mere end 100 karakterer. Det er øjebliksbilleder af samtaler mellem helt almindelige mennesker, der forsøger at forstå og behandle den data, de modtager i det moderne informationssamfund. Stykket undersøger ydermere karakterernes tørst efter mere viden og besværet med at udtrykke deres følelser.

Læs mere om værket og bestil til HER


THIS IS A CHAIR
7 D / 8 H
Otte absurde enaktere

I en stærkt koncentreret form skaber Churchill, ved hjælp af en række Magritte-inspirerede scenesketches, det på én gang uforudsigelige og genkendelige: De har alle titler, som bekendtgøres for publikum – ’Krigen i Bosnien’, ’Den nordiske fredsproces’, ’Hong Kong’, ’Pornografi og censur’, men hvad man ser på scenen er noget ganske andet.

Læs mere om værket og bestil til HER