AM KÖNIGSWEG på Husets Teater i København

Nobelpristager Elfriede Jelineks ord får liv i dansk-taiwanesisk co-iscenesættelse, som kan opleves frem til 7. december 2019

 

AM KÖNIGSWEG, Husets Teater 2019 – Youssef Wayne Hvidtfeldt, Emilie Rasmussen, Lotte Andersen © Henrik Ohsten Rasmussen

 

Læs mere om værket her.

 

ANMELDELSER

★★★★★★ “Det er altid nemt, for en anmelder, at bruge frasen ”vedkommende teater”, men umiddelbart er det den mest rammende karakteristik jeg kan finde i mit stadig summende hoved, hvor jeg skal forsøge at hente bare en smule logik, hvilket desværre ikke rigtig lykkes, for i dette stykke vender de logikken på hovedet – og det er logisk. (…) Husets Teater rammer altså bevidst både plet og ved siden af med denne forestilling, hvor man ofte er tvivl om man overværer en tragedie eller en komedie, men hvor denne anmelder aldrig var i tvivl om, at det der foregik på scenen, på tilskuerrækkerne, i trapezen, i den sorte affaldssæk,… fortsæt selv, er vigtigt. Meget vigtigt.” (Omnibus)

★★★★ ”DET er politisk teater på en original facon, lykkeligvis håndteret med en stærk sans for humor og fantasi. Og forståelse for den utilslørede undertone af kritik og påvisning af alle menneskers medskyld i det magtmisbrug, vi tillader livsfarlige diktatorer. Animerede protestsange som ’We will rock on’ og plakater med ironiske slogans som ’Make America Hate Again’ er nogle af midlerne. De slagkraftige præstationer af de tre skuespillere sikrer, at de virker.” (Gregers DH)

★★★★ “Det er en yderst velspillet forestilling, hvor hele salen bliver udnyttet. Skuespillerne sidder, går og kravler rundt blandt publikum. Det er stærkt. Hæsblæsende. Et stykke fyldt med små virkningsfulde effekter. Og den pæne teatersal man kommer ind i, bliver langsomt forvandlet til et svineri af den anden verden. En bekræftelse på en verden i forfald.” (Comingout.dk)

★★★★ “Oven over indgangen til Husets Teater på Halmtorvet i København står der: »Stop acting, start thinking«. Det er længe siden, at jeg har hygget mig på Husets Teater. Uagtet kvaliteten på den enkelte forestilling, så ender det som regel med, at jeg går fra teatret med mere at tænke over, end da jeg kom. Det er bare sjældent optimistiske budskaber, vi går hjem med. På den måde er et besøg på Husets Teater lidt som at gå til tandlæge; ingen har lyst til det, men vi ved godt, at det gør noget godt for os. (…) Heldigvis lykkes Liv Helm og Baboo Liao med at iscenesætte forestillingen med stor opfindsomhed og billedrigdom, der holder os nysgerrige det meste af tiden. På samme måde er de tre medvirkende (Lotte Andersen, Emilie Rasmussen og Youssef Wayne Hvidtfeldt) både humoristiske og fysisk alsidige.” (Jyllands-Posten)

“Sort satire og en rasende, rablende ordstrøm – det er hvad du udsætter dig selv for. hvis du går i Husets Teater og ser FOLKEKONGEN. Og alligevel er det en forestilling, hvor publikum morer sig højlydt.(…) De to prisvindende instruktører, danske Liv Helm og taiwanesiske Baboo Liao – de mødtes i New York og faldt for stykket sammen – har omsat dette internationale stykke politisk teater til ren slapstick komedie, der skærer de politiske budskaber ud i pap. Og det gør de godt og grundigt sammen med tre dygtige skuespillere!” (Danske Seniorer)

“Resultatet bliver en slags mursten fra Ungdomshuset pakket ind i litterær dannelse.” (Information)

 

AM KÖNIGSWEG, Husets Teater 2019 – Youssef Wayne Hvidtfeldt, Lotte Andersen, Emilie Rasmussen © Henrik Ohsten Rasmussen

 

AM KÖNIGSWEG, Husets Teater 2019 – Youssef Wayne Hvidtfeldt © Henrik Ohsten Rasmussen

 

AM KÖNIGSWEG, Husets Teater 2019 – Lotte Andersen © Henrik Ohsten Rasmussen

 

AM KÖNIGSWEG, Husets Teater 2019 – Emilie Rasmussen, Lotte Andersen © Henrik Ohsten Rasmussen

 

AM KÖNIGSWEG, Husets Teater 2019 – Youssef Wayne Hvidtfeldt © Henrik Ohsten Rasmussen

 

AM KÖNIGSWEG, Husets Teater 2019 – Emilie Rasmussen, Lotte Andersen © Henrik Ohsten Rasmussen

 

AM KÖNIGSWEG, Husets Teater 2019 – Youssef Wayne Hvidtfeldt, Lotte Andersen, Emilie Rasmussen © Henrik Ohsten Rasmussen

 

AM KÖNIGSWEG, Husets Teater 2019 – Youssef Wayne Hvidtfeldt © Henrik Ohsten Rasmussen

 

AM KÖNIGSWEG, Husets Teater 2019 – Youssef Wayne Hvidtfeldt © Henrik Ohsten Rasmussen