ADDE MALMBERG

ADDEMA hjemmeside

ADDE MALMBERG (født i Lund, 1955) er én af Sveriges mest elskede og kendte stand-up-komikere. Med grundlæggelsen af Stand Up Comedy Klubben (SUCK) i Stockholm i 1988 var han med til at introducere stand-up-komikken i Sverige. De følgende år blev han folkeeje og medvirkende i TV-serien ’Släng dig i brunnen’. Som skuespiller har Adde Malmberg de seneste 30 år brilleret i en perlerække af roller – bl.a. som Harold Nichols i ’The Full Monty’ på Malmö Musikteater, Sir Lancelot i ’Spamelot’ på Nöjesteatern og Oscarsteatern – og Basil Fawlty i ’Pang i bygget’ (’Fawlty Towers’) på Lorensbergsteatern – sidstnævnte i hæsblæsende samspil med Eva Rydberg.

Adde Malmberg har instrueret en lang række revyer, kabareter og teaterforestillinger. For blot at nævne nogle få: ’Obesvarad Kärlek’ (Temperleys ’Souvenir’) i Örebro, ’Rampfeber’ (Frayns ’Noises off’) på Borås og Malmö Stadsteater, ’En sängkammarfars’ (Ayckbourns ’Bedroom Farce’) på Malmö Stadsteater, ’Var god dröj!’ (Chapmans ’Nil by Mouth’) på Göteborgs Stadsteater og ’Panik på Klinik’ (som han selv skrev sammen med sine genkommende samarbejdspartnere, Johan Schildt og Rober Sjöblom) på Intiman i Stockholm. I 2007 modtog han Guldmasken for sin iscenesættelse af Marx-brothers-pastichen, ’Den stora premiären’ på Fredriksdalsteatern i Helsingborg– et teater, han har udført mange opgaver for som både skuespiller, instruktør og tekstbearbejder.

Adde Malmberg er også meget brugt som oversætter af dramatik.


PANIK PÅ KLINIK
Adde Malmberg
4 D / 4 H
Farce

Farce om skønhedsindustrien med doorslamming, misforståelser, dobbeltspil og skandaler. Handlingen centrerer sig omkring en kvindelig idealist; en mandlig egoist og en b-kendis, som ønsker sig nogle større fortrin, en kvindelig journalist, som aner et scoop, en ubegavet mandlig tyv, der arbejder som klinikassistent samt en EU-inspektør. Klinikken modtager nemlig EU-penge, fordi man egentlig kun opererer personer med krigsskader – hvilket ikke forhindrer chefkirurgen i at skønhedsoperere sort efter lukketid.


NÖTTER
5 D / 5 H
Farce
Svensk tekst

Spændingen er på sit højeste på det økologiske gourmetkonferencested Kruskagården. Der skal holdes seminar om fremtidens mad og tales om det seneste indenfor levnedsmiddelforskningen. Ting går dog ikke helt efter planen. Hovedtaleren ved konferencen, en ledende madforsker med en kraftig allergi overfor nødder, er ikke mødt op og mistolkes som en anden – der har fået en dør i hovedet og ligger besvimet på gulvet. En hyret standupkomiker må træde i karakter og da den rigtige person møder op er forvirringen total. En herlig farce med et farverigt persongalleri.

Fra Adde Malmbergs egen iscenesættelse af ’Till varje pris’, Göteborgs Stadsteaters store scene, 2018 (foto @ Aorta)

En hæmningsløs farce om en politisk farce



Fra Adde Malmbergs egen iscenesættelse af ’Till varje pris’, Göteborgs Stadsteaters store scene, 2018 (foto @ Aorta)

En hæmningsløs farce om en politisk farce

TILL VARJE PRIS
Af Adde Malmberg
4 D / 5  H
Farce
Svensk tekst

Adde Malmbergs sprudlende nye komedie er et overflødighedshorn af forviklinger og forvekslinger:
Vi befinder os på et hotel i Visby på Gotland under den årligt tilbagevendende Almedals-uge (den svenske forløber for det danske Folkemødet). Reception, konferencelokaler og værelser forvandles til kamppladser for nervøse politikere, lumske lobbyister og dybdeborende journalister. Både spænding og vanvid stiger i takt med, at politikernes popularitet falder i meningsmålingerne. I det intrigante magtspil om vælgernes stemmer tvinges politikerne fra Socialdemokratiet, Moderaterne og Sverigedemokraterne til vanskelige forhandlinger med både modstandere og medløbere.

Så kan teater vist ikke blive mere aktuelt! Og så er det oven i købet vanvittig morsomt!