Søskendeparret Dani og Mani er kommet hjem. Deres bedstemor har fødselsdag og derudover er en tidligere ven, Hannes, død. Til begravelsen møder de deres gamle nære venner, Bine og Oli, der har giftet sig. Og nu står de to søskende helt alene tilbage. ”hamlet ist tot. keine schwerkraft” er et brutalt familiedrama, der handler om det at være uden for i sit eget liv og om, hvordan verden har givet op, bortset fra en bedstemor, der til alles fortvivlelse nægter at dø. Uropført på Schauspielhaus Wien i 2007.