Elmer Blaney Harris (1878-1966) var en amerikansk forfatter, dramatiker og manuskriptforfatter. Han blev født i Chicago, Illinois, som den yngste i en børnflok på otte. Familien flyttede til Oakland, Californien, efter faderens kostefabrik nedbrændte. Efter folkeskolen studerende Harris ved universitetet i Californien, Berkeley, hvorfra han dimitterede i 1901. Grundet familiens velstand studerede han følgende i både New York og Europa i fire år, hvorefter han bosatte sig i San Francisco som journalist på the San Francisco Call-Bulletin, sideløbende med hans virke som underviser og foredragsholder ved universiteterne i bl.a. George Bernhard Shaw og Henrik Ibsen. Efter jordskælvet i San Francisco i 1996 flyttede Harris til New York, hvor han skrev for adskillige magasiner, tidsskrifter og aviser og oversatte værker i smarbejde med Cora Older. I Californien var han medgrundlægger af kunstnerkolonien Carmel-by-the-sea for hvem han dramatiserede sit første skuespil Sham baseret på en novelle af Geraldine Bonner. I 1908 blev Harris giftede han sig og byggede et sommerhus i Fortune Bridge Prinse Edward Island, hvor han ydermere bidrog til at opføre et kunstnersamfund. I de efterfølgende tre år skrev han tre skuespil The Offenders (1908), Trial Marriage (1909) og Thy Neighbor’s Wife (1911). I samme periode blev han optaget af filmindustriens udvikling fra stumfilm til lyd og i de følgende tyve år arbejdede han som en profileret instruktør og manuskriptforfatter i Hollywood. Han skrev sit første filmmanuskript i 1919, Lattery Man, og fortsatte sine arbejder som manuskriptforfatter i Hollywood og som dramatiker i New York fremtil sin død i 1966.
