Violinisten Lusine modtager et mystisk lydbånd fra sin bror. Det bliver begyndelsen på en utilsigtet rejse tilbage i tiden, der afslører en historie, som har været dysset ned i generationer. Sandhed og løgne, undertrykkelse og ihukommelse, tavshed og tale sammenblandes med en armensk families skæbne og historiske begivenheder i det 20. århundrede.
Værket blev uropført i 2018 i en co-produktion mellem Deutsches Theater Berlin og Schauspielhaus Zürich under Autorentheatertage Festivalen, hvor det også vandt prisen for bedste skuespil.