Værket introducerer os for en tysk og en iransk kvinde, som gennem polyfoni af anekdoter og poesi præsenterer deres syn på verden.
Ansporet af tanken om at Europa (eller Vesten generelt) befinder sig i en mørk tid, hvor humanitet og civilisation kastes overbord, er denne tekst skrevet til at blive opført i mørke. Det er herigennem håbet, at publikum gennem berøvelsen af synssansen vil møde sig selv på en ny måde.
